28. juli 2006

Víkingalega á ólavsøku 2006

Kære vikinger kære gæster

Som borgmester i Torshavn er det mig en stor glæde at byde Dem velkommen i anledning af jeres vikingemarked i byen.

Man fornemmer med det samme man kommer ind på pladsen, at vi har en fælles nordiske identitet.

Historiskt set, har man hidtil troet, at irske munke var de første, der bosatte sig på Færøerne i det 8. århundrede. Nu viser arkæologiske undersøgelser, at øerne har været beboet tidligere, muligvis allerede i begyndelsen af det 7. århundrede.

Men vi ved, at munkene til sidst blev fortrængt af vikinger, der kom fra bl.a. Norge, og som brugte Færøerne som tilflugtssted på deres togter til Island og længere vestpå.

Da de første landnamsmænd bosatte sig på Færøerne, med deres hjemlands sæder og skikke, valgte de Torshavn til tingsted. Pladsen havde central beliggenhed, var næsten Færøernes midtpunkt i geografisk henseende.

På Island ynder man at fortælle historien om, at vikinger, som blev søsyge på rejsen til Island, blev på Færøerne. Om det er sandt eller ej, ved vi selvfølgelig ikke, men vi – vikingernes efterkommere på Færøerne - kan bare konstatere, at her er dejligt at bo, og det var vel det, de nordiske vikinger hurtigt fandt ud af.

På Færøerne har vi en anden version af denne historie, og den er, at vikingerne, som bosatte sig her på øerne var de stærke og kloge. De så de mange muligheder, og gad derfor ikke at sejle videre, men bosatte sig her. Her var gode fangstmuligheder, og nemt at skaffe føde: både fugl, fisk, sæl, grindehval samt, og det var vigtigt, drivtømmer. Derfor sejlede de ikke længere vestpå, men slaverne sendte de videre.

I den gamle bydel på Tinganes, som for en stor del er bevaret, mærker man historiens vingesus. Her ses steder, hvor mange vigtige begivenheder i Færøernes historie har fundet sted. Det var på Tinganes, kristendommen indførtes omkring år 1000.

Som I måske allerede ved, er et kendetegn for den færøske kultur kædedansen, som færinger har danset langt tilbage i tiden og danser endnu. I århundreder har vi danset til kæmpeviser om helte, strid og kærlighed, og her lever stadig fortællertraditionen og den gamle kædedans med nordiske folkeviser og de lange færøske kvad.

Sangtraditionen er ældgammel, og det bliver ofte sagt, at færinger er et syngende folk. Denne sangglæde kommer bl.a. til udtryk ved midnatssangen ”ólavsøkudag”, den 29. juli – som er Færøernes nationaldag. Da kommer folk fra alle dele af landet til Torshavn for at fejre nationaldagen.

For mange er højdepunktet, da flere tusinde færinger og udenlandske gæster mødes i Tórshavns bymidte, hvor man synger omkring tyve velkendte færøske sange for at slutte i en stor kædedans, hvor kvadet om ”Ormin langa” snor sig som en orm i de smalle gader i byens centrum. En fantastisk national fællesskabsfølelse, som næppe opleves andre steder i verden.

Lad mig slutte med at sige, at vi er meget glade for jeres ophold i byen.

Vejrguderne har vi desværre ingen fast aftale med, men vi håber, at vejret vil arte sig, og at I vil få mange gode, positive og glade minder med hjem fra vores storslåede øer og charmerende sommerlyse by i Nordatlanten.

Endnu engang, hjertelig velkommen til byen.

Hjertelig velkommen til olaifesten

Heðin Mortensen
borgarstjóri